JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET

Pris 199,- inklusiv porto.
Bestil bogen via mail aneste@aneste.dk

Aneste Fredskov blev i 2013 kendt som Maratonkvinden. Kvinden der løb et maratonløb hver dag i et år (366/365). Kvinden der fastholder, at alle kan mere, end de selv tror. Træerne kan vokse ind i himlen, hvis du er villig til at gøre arbejdet og fokusere på det, du ønsker.

I JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET, fortæller Aneste en spændende historie om livet efter 366/365 med drømme, mål, løb, kærlighed og parforhold, udfordringer og glæder. Hendes løbetur fra Næstved til Paris er selvfølgelig en del af historien.

Som Anestes første bog, Maratonkvinden, er det en meget ærlig fortælling, hvor hun bruger sig selv til at give videre. Bogen er fuld af inspiration og værktøjer til dig, der gerne vil leve et fantastisk liv – og ikke bare nøjes med et okay liv. Som Aneste siger, styrken, jeg har fundet inde i mig, besidder vi alle. Denne bog viser dig vejen.

Det handler om at få det bedste ud af hver eneste dag.

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil leve et okay liv. Jeg vil mere end det. Jeg vil leve et fantastisk liv. Vil du være med?

– Aneste Fredskov

Hvad synes andre om JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET?

Elisabeth Skibsted
Jeg har ikke læst bogen, nej nærmest “slugt” den! Den er skrevet med dit hjerte og “gået” direkte ind i mit hjerte/sjæl! Den har allerede GIVET MIG SÅ MEGET og gjort mig lykkelig og forventningsfuld overfor fremtiden. Jeg har også fundet ud af, at “det virker!”
Jeg kan ihvertfald i bakspejlet se, at der i mit liv er gået flere “drømme” i opfyldelse, som jeg VIRKELIG har inderligt ønsket og jeg kan samtidig også nu se, at der, hvor “det ikke har virket”, har det heller ikke været helt så VIGTIGT for mig! Skønt at have “fået øjnene op” for dette takket være dig kæreste ANESTE!❤️

Lisette Poulsen
Kan klart anbefales, jeg er nået til side 129 og syntes det er en fantastisk spændende bog 

Dorte Mie Olsen
Super interessant bog. Tænk, at små sorte bogstaver i rigtig rækkefølge kan gi så meget energi fra sig og sende et fantastisk budskab om aldrig at gi op, skøn livsbekræftelse 

Bodil Ullerup
Kære aneste, jeg er færdig med din bog og den er lærerig og helt fantastisk, vi kan alle lære noget, som vi kan gøre brug af tak for en fantastisk beskrivelse og alt godt og megen kærlighed til dig og dit liv fremover. knus og kram Bodil Ullerup

Jakob Dirksen
Sidste side er læst og sætningen “De fleste mennesker er lige så lykkelige, som de beslutter sig for at være” hænger i luften ✨Powersætninger, kærlighed, energi, præstationer, troen på at alt kan lade sig gøre og viljen til at turde gøre det ❤️ løbeture og levet liv med op og nedture fortalt åben og ærligt. 1000 tak for et indblik i din eventyrlige rejse Aneste ✨ glimmer på og op på kaminhylden.

Bodil Madsen
Kære Aneste, tillykke med din bog, læste den i weekenden, supergodt skrevet og meget ærlig, jeg kan helt sikkert bruge den som inspiration og motivation. Men jeg synes altså stadig det er lidt mærkeligt at du nu hedder Aneste.

Connie Stendorf Christensen
I fuld gang med din nye bog.
Vildt motiverende, men du er sku en ener, ikke mange som dig❤️

Annette Eriksen
Er begyndt at læse den og den er så god.

Inger Maibom
Kære Aneste
Jeg har lige læst JEG KAN JEG VIL JEG GØR DET og jeg har: Svedt med jer. Tørstet med jer. Grinet med jer. Været lidt nervøs med jer. Træt med jer. Haft ømme ben. Næsten haft vabler. Svedt med Ulrich i en overophedet følgebil. Åndet lettet op da diabetes medicinen blev fremskaffet. Åndet lettet op efter jeres besøg på diverse tankstationer, hvor i kunne få koldt vand og is – og spuling med vandslangen. Imporneret over at du hver aften havde energi til at opdatere diverse sociale sider, så vi kunne følge jer helt tæt, og det var jo ikke bare 5 linier – nej en god beskrivelse af jeres oplevelser gennem dagens mange timer i løbeskoene. Og JUBLET med jer da I alle mødtes på Invalidekirkegården i Paris – selv med det punkteret dæk og parkeringsproblemer lykkedes det hele for jer.

Den dejligste bog der giver os læsere små skub til at leve et pragtfuldt liv.

STOR STOR respekt og tillykke til jer alle fra mig.
Glimmer på og op på kaminhylden

Læs også MARATONKVINDEN, Anestes første bog.